portugal

Jeg har fundet en ny sommerferiedestination: Portugal!

Denne sommer var jeg i Lissabon og derefter et par dage på et hotel, der lå tæt på byen Santa Cruz. 

Begge dele var fantastisk!

Lissabon var smuk, skrammet, rå og charmerende. En overflod af gode restauranter og kaffebarer. 

Vi boede i et lille townhouse, omdannet til pensionat med 7 værelser. Det lå i Bairro Alto, som er en bydel, der nok mest er kendt for sine gader med barer og billige restauranter. Vores lille pensionat lå dog i en meget stille gade, men med ca 100 meter til fest og fado hver aften.

"Hotellet" var virkelig superfint - morgenmad med god kaffe, frugt, yoghurt, ost og hjemmebagte kager, fin indretning, mulighed for at bruge køkkenet, flot udsigt over byen eller den stille gade, skønne badeværelser og imødekommende personale. 

receptionen/morgenmadsrestauranten i Lissabon

Efter et par skønne dage i Lissabon kørte vi en times tid op langs kysten til hotellet Areios Do Seixo. Helt ubeskriveligt smukt sted - fantastisk natur, dramatisk kystlinje (ikke børnevenligt badevand - minder om Vesterhavet!) - og hotellet selv var virkelig en nydelse for alle sanser. Smuk, smuk indretning, vidunderlig mad og vin, excellent service.

Vi boede på 2 forskellige værelser. Det første værelse var det eneste på hotellet uden havudsigt. Selvfølgelig var vi kede af, at det var det eneste ledige, der var tilbage, da vi bestilte. Men det behøvede vi ikke have bekymret os om. For værelset var vidunderligt. Med egen have med oliventræer.

Efter et par gode dage i den private have måtte vi flytte til et andet værelse (der er godt booket op, bestil i GOD TID hvis du vil holde sommerferie her!), men så fik vi også oplevet havudsigten. Vores datter nød at gå ned i hotellets private køkkenhave (her henter de bær, krydderurter og grøntsager til køkkenet. Mælkeprodukter kommer fra en gedefarm og alt bagværk bages selv) og plukke jordbær, og vi nød alle sammen terrassen med udsigt til klitplantage og det glimtende hav. Og så var der helpension, så det var bare at bevæge sig over i restauranten, når sulten meldte sig. Eller dyppe kroppen i den fine pool. Snuppe strandtasken, som fulgte med værelset, en bog, solbriller og en parasol, og bevæge sig ned på stranden.

restauranten / Areios Do Seixo

Spaområdet er et kapitel for sig - man har bare lyst til at flytte ind her. Vi prøvede ikke behandlingerne, men benyttede os af sauna og dampbad.

Hver uge arrangerer hotellet forskellige aktiviteter (nogle for børn), og hver aften bydes der på et glas vin - på terrassen, på bålpladsen eller i det marokkanske telt, der ligger smukt ved en sø bag køkkenhaven, og som vil få dig til at tro, at du befinder dig ved en grumset flod et meget eksotisk sted.

Lissabon:

A Casa Das Janelas Com Vista

Se mere og book værelse her

Areias Do Seixo

Se mere og book værelse her

Luksus i Utah

åh ja, jeg elsker et dejligt hotel. Det gør jeg virkelig, og nu tror jeg, at jeg har været i den ultimative hotel-himmel. Der, hvor nøglekortet tager hen, når det dør. 
Jeg har været så heldig at tilbringe 4 vidunderlige nætter på Amanhotellet Amangiri i Big Water, Utah. Jeg vil slet ikke tale om hvad sådan et ophold koster - hvis man ikke er parat til at betale den ultraheftige pris skal man slet ikke overveje det. Hvis man bagefter martres ved tanken om, hvor mange rejser/hotelophold/Birkinbags man kunne få for de samme penge - lad være! Det er kun sjovt hvis man nyder det - også bagefter.

Amangiri ligger så langt ude i ørkenen på grænsen mellem Utah og Arizona at det ikke figurerer på GPS'en, så vi måtte sjusse os lidt frem. Der var ikke dækning på mobiltelefonen, men heldigvis er der heller ikke ligefrem SÅ mange veje at vælge imellem på strækningen Monument Valley - Page. 
Et lille træskilt uden for Page ledte os på rette vej. Så kom vi til en port ude i ingenmandsland - der var kun et lille samtaleanlæg som indikator for, at der måske var nogen derude. Vi trykkede på knappen - og straks efter blev vi lukket ind med et "Welcome, Mrs Ekman!". Efter ca 15 minutters kørsel kom vi endelig frem til hotellet, som ellers er svært at få øje på, så fint falder det ind i landskabet. Der stod en hel velkomstkomite og ventede på os. Et øjeblik var vi sikre på, at de havde taget fejl - de ventede sikkert på nogle andre end os - men nej, vi fik en premierminister-modtagelse og var snart på vej rundt i hotellet mens vi nippede til varm æblecider. 
Hotellet - eller resortet - er et fantastisk stykke arkitektur. Ord kan slet ikke beskrive det. Vi havde booket en Mesa View Suite - med udsigt til klipper, ørken og helt vidunderligt indrettet. Helt enkelt og fint og råt. Det bedste var at vi kunne åbne hele vinduessiden op til bænk med hynde og en udendørs gaspejs - når man sad derude, med udsigt til Glen Canyon, følte vi at vi var de eneste mennesker i verden.
Når vi blev sultne var det bare at gå over i dagligstuen/restauranten og sætte os foran en buldrende pejs eller et bord med udsigt til, ja, ørken og bestille lige hvad vi nu havde lyst til. Alt var lækkert og delikat.
Udenfor kunne man nyde poolen (som er opvarmet om vinteren), gå i fitnessrum, gå med på en vandretur med guide, gå i spa (ahhh), nyde duften af salvie som hang overalt, læse en bog i ro og mag eller spille et spil i dagligstuen. Vi havde alle mulige planer om nationalparker, men fandt at Amangiri var så vidunderligt et sted at være at det var synd at forlade det, nu vi havde begrænset (4 døgns) adgang til de forjættede arealer.
En anden ting der er virkelig skøn er, at man ikke behøver føle sig malplaceret - vi er ikke dem der kommer i de nyeste Prada-outfits. Vi så folk i kjoler med bare rygge sidde ved siden af midaldrende mænd i gamle Wrangler-jeans. Her er det lige meget - toppen af luksus må være, at man ikke behøver at ligne noget bestemt, men kan være lige den, man er. 
Der er kun 34 værelser, men masser af topdygtigt personale - ikke en eneste gang skulle vi fortælle navn, værelsesnummer eller andet, der var ingen "vi skal have kreditkort og pas" - alle kedelige og trivielle emner undgåes så vidt muligt. Alle detaljer er på plads - fra værelsesnøgen i en lille nøglering lavet af hestehår til solbrillerne man fik udleveret efter massage (fordi lyset var skarpt når man kom ud). Alt føles, dufter, smager og ser lækkert ud. En fest for alle sanser. Det har selvfølgelig en pris, og den skal man som sagt være villig til at betale. Det var vi - for en kort stund, for nu må vi nok vente et godt stykke tid før vi kan bo så fint igen - men det var absolut vidunderligt og en oplevelse, der bliver i kroppen længe.

Amangiri
www.amanresorts.com

tribeca love

Læsere af denne blog vil vide, at jeg elsker et godt hotel, med perfekt beliggenhed og hvor der er tænkt over indretning og service. Men da jeg skulle planlægge et månedslangt ophold i New York var et hotelophold ikke lige det, der virkede mest indbydende. Først og fremmest ville det jo blive frygteligt dyrt, og derudover ville jeg nok hurtigt blive træt af at indtage alle måltider på restauranter eller som takeaway, siddende i den seng jeg også senere skal sove i. Det er skønt i en uge, men en hel måned... så savner man altså en kogeplade. Derfor besluttede jeg at prøve noget nyt. Så her sidder jeg søndag morgen i et skønt loft i Tribeca, som er det fedeste område i New York. Jeg har lejet den gennem airbnb.com, ejeren er fra Tyskland - han hedder Arne, har et galleri på Canal Street som han har inviteret mig til fernisering på i aften. Der er lavet en kande the, hentet croissanter og tændt for den eneste kanal, den lille stueantenne kan trække, abcnews. Sidder i et kæmpe rum med tre gulv-til-loft-vinduer ud til en lille gade, med udsigt til bygningerne overfor, hvor en fotograf er i gang med at arbejde, kunstneren nedenunder er ved at vågne, og den fine lille bager/kaffebar har åbnet døren. Det er selvsagt ikke billigt at leje sådan en lejlighed, men det er alle pengene værd. Og det er vidunderligt, om det så bare er for en måneds tid, at være en del af New York på en helt anden måde end hvis jeg boede på et hotel.

 Info: airbnb.com er en hjemmeside, hvor man kan udbyde sin egen bolig til leje i kortere eller længere perioder. Airbnb holder beløbet for din lejeperiode fra det øjeblik, du booker, til 24 timer efter du er flyttet ind. På den måde kan du være sikker på, at du får hvad du har booket.

en dag i Paris (glem alt om Place Vendome)

Tag morgenflyet og tjek ind på det lille hotel Le Citizen, som ligger lige ud til Canal Saint Martin. Lad bagagen stå og begiv dig ud i den parisiske morgen. Du spotter med det samme, at der ligger en helt enestående boghandel på den anden side af kanalen, Artazart, som sælger bøger om kunst, design og lignende emner. De sælger også nye Polaroid-kameraer, og da du har glemt dit kamera derhjemme overvejer du at købe et. Men først morgenmad: Sesame (51, Quai de Valmy), som ligger længere nede langs kanalen byder på mange muligheder for netop dagens første måltid. Og så er du klar til lidt lokal shopping. Nærtliggende Rue de Marseille og Rue Beaurepaire er fyldt med skønne butikker; især må du ikke gå glip af Centre Commercial.
Tid til en rask gåtur: ned mod Marais-kvarteret. Glem ikke at nyde kanalen undervejs. Hvis du har mod på mere shopping kan du undervejs besøge den fantastiske Merci concept store. Her bruger man nemt et par timer, men du må videre gennem Marais-kvarterets smukke gader - lad dig gerne lokke af butikkerne, men husk, at målet venter: Musee Europeenne de la Photographie. Museet specialiserer sig - som navnet antyder - i europæisk fotokunst, og har altid to eller flere udstillinger - som regel af meget høj kvalitet. Vi har set William Klein, Anne Leibovitz og andre spændende fotografer udstillet her.
Nu er det tid til en god frokost. Lad dig lokke lidt ud i det turistfyldte Paris og over på Ile Saint Louis. Her ligger en cafe, som ligner en stereotyp Parisercafe. Flisegulv, runde, sorte borde, spejlvægge. Men det er ikke en turistfælde - maden er super god, så du bliver ikke skuffet, og samtidig er det et godt sted at se turister og parisere og livet gå forbi (og hvis du kigger efter kan du se, at indretningen virkelig er taget seriøst). Cafeen hedder St Regis og ligger 6, Rue Jean du Bellay.
Nu er det vist tid til at vende tilbage til Canal Saint Martin og ikke mindst hotellet, som du glæder dig til at se nærmere på. Du bliver ikke skuffet - udsigten til kanalerne er vidunderlig, ejeren, Sophie, spørger om hun kan hjælpe med noget, og alt hvad du finder i minibaren er inkluderet i prisen. Værelset er enkelt indrettet, og du får en iPad til at tjekke adresser på - du er ikke helt sikker på, hvor du vil spise i aften - Hotel du Nord et par meter til højre for hotellet, eller Le Verre Vole overfor, på den anden side af kanalen? Hvad du end vælger kan du være sikker på en god aften - og du kan gå i seng og glæde dig til endnu en dag i Paris - og ikke mindst kaffen og morgenmaden, der venter i hotellets lille restaurant, når du vågner i morgen. Bonne Nuit!

i heart you, chicago

Marts - to ugers fri og dermed tid til at komme lidt længere væk end Europa. Så jeg fik opfyldt et stort ønske om at komme til Chicago. Og sikke en by! Lake Michigan i morgensolskin, genskin af skyskrabere, frokost på en bænk i Millennium Park. På gensyn, Chicago, jeg håber vi ses igen inden længe.

et andet miami

Miami - det er pastelfarvede skjorter og palmer. Will Smith og Wayfarers. Det er en sommerfest, hvor alle har hvide tænder og ingen går tidligt hjem. Men du skulle nu unde dig selv at forlade festen for en stund og se noget helt andet. Tag for eksempel over på den anden side - til downtown Miami og bydelen Wynwood.

Det kan godt føles, som om man er på tur i ingenmandsland. Men når man så opdager, at gamle bilværksteder er omdannet til tjekkede gallerier og at der inde bag den grafittidækkede facade befinder sig galleri med speciale i high-end fotokunst kan man slet ikke stoppe.

Bliver du sulten undervejs, så tag en pizza HER. Den med figen og honning er fantastisk.

du må ikke gå glip af et besøg på Rubell Family Collection. Imponerende privat samling.

Klik her for et kort over området.

God mad i Edinburgh

In case you didn't know - jeg har inden for en måned været to gange i Edinburgh.

Jeg kunne blive ved og ved med at tale om, hvor dejlig den by er, men det har jeg vist gjort rigeligt. I stedet vil jeg anbefale nogle spisesteder - prøv dem, hvis du kommer forbi.

MOTHER INDIA's CAFE

Indisk restaurant tapas-style. Maden kommer i små portioner, så bestil et par stykker, stil dem midt på bordet så alle kan nå - og nyd! Der er meget at vælge imellem, men heldigvis kan man jo få prøvet en hel del. Og med de priser er der ingen grund til at holde sig tilbage: 2 personer går stopmætte derfra med mad og øl i maven for omkring 300 kroner i alt. Det kan anbefales at bestille bord.

http://www.motherindiaglasgow.co.uk/index.php?action=cms.edin

THE DOGS

For nogle år siden blev stjernekokken Dave Ramsden træt af gourmetrestaurantlivet og åbnede denne fine, down-to-earth restaurant i New Town. Siden har han åbnet et par stykker mere, men denne er efter min mening den mest charmerende. Maden er rustik, simpel og velsmagende. Prøv bare fritterne, der er stegt i "drippings". YUM! Glem at være fedtforskrækket her. Lokalet er lyst og simpelt (med en kærlighed for alt, hvad der har med hunde at gøre), der er ikke skyggen af en hvid dug. Det virker! Man føler sig simpelthen så godt tilpas her i det store lokale med de høje vinduer, der har udsigt over New Towns tage. Husk at bestille bord.

www.thedogsonline.co.uk

MAISON BLEUE

Super hyggelig restaurant i Old Town, på billedskønne Victoria Street. Maden er tapas-style, fransk/marokkansk inspireret, smager skønt og er smukt anrettet. Bagefter (eller før, alt efter hvornår du spiser) kan du få en kop kaffe eller en drink i loungen. Mere turistpræget end de andre, jeg anbefaler her - selvfølgelig på grund af beliggenheden.

www.maisonbleuerestaurant.com

og til sidst: en god burger uden gourmettilbehør, speltboller eller rodfrugtsfritter:

WANNABURGER

De burgere, der serveres på Wannaburger er decideret old school. Og tak for det. Lokalet er som man kan forvente af en fast-food restaurant, der er ikke lagt an på hyggen. Men burgerne er som dengang i starten af 1980'erne. Kødet er skotsk, fritterne garanteret usunde og der er Heinz og French Mustard på bordene. Hold da op, hvor det smager godt.

www.wannaburger.com